Nytår 1966
Digt af Johannes Dragsdahl

Spørger I mig,

hvad er det at være sig selv,

at være - ?

Spørg hellere livet omkring jer.

 

At være - ?

- som man er?

Lukket inde som en by med volde omkring,

få lov at have andre som møbler i sin lejlighed

altid på samme sted,

så min usikkerhed kan skjule sig mellem dem.

Og andre er taknemlige,

når jeg bliver sådan et møbel i deres lejlighed,

og de ved, hvor de har mig

sikkert!

I sikkerheden begraver vi hinanden...

 

At være - ?

- hvordan jeg vil?

Som en stormflod af vrede, latter og vilje,

råbende som en gadesælger,

der byder sig til

i den hensigt at blive bemærket.

Andre må være, som de vil,

for intet kommer mig egentlig vbed

undtagen da selve salget...

 

At være - ?

- undervejs!

Forlade et sted med tak for, hvad jeg fik,

og anger for, hvad jeg ikke fik givet!

Vandre uden angstm fordi jeg er uden rettigheder!

At være et skib iblandt skibe,

der mødes i natten

og alle vil finde et sted,

hvor solen står op...

 

At vokse som træet,

få frugt af erfaring,

at undres ved alt det, der gror

og optage dets væsen i blodet!

Ikke med hjerne og vilje,

men ved lytten med hele mit sind...

Søtofte, 22. august 1965

 

-

Må jeg ønske Dem et lykkeligt nyt år - med lykke

i den forstand,

at vi stadig mere klart må se
meningen i hvad der sker!

 

Med hjertelig hilsen

 

Deres

Johs. Dragsdahl

-

Må kun citeres med udtrykkelig kildeangivelse.